Forside > Om os

Om os

Liftmore.dk er et nyt onlinemagasin om alt hvad angår træning, kost og diverse tilskud. Som navnet indikerer, er Liftmore.dk sat i verden for, at nybegyndere såvel som øvede med vores vejledning og artikler kan nå deres mål i fitnesscenteret: løfte mere og blive større.

Sådan adskiller vi os

Der findes mange danske blogs og magasiner om træning, kost og større muskler, så hvorfor en til? Vi mener, vi adskiller os på følgende to områder:

Ærlighed og gennemsigtighed

Mange danske fitnessblogs og -hjemmesider lever af at få kommission for at henvise til diverse kosttilskud (såkaldt affiliate marketing). Det kan skabe en uærlig bias, hvor middelmådige produkter bliver anbefalet, alene fordi websitet eller bloggen får kommision. Forbrugere får altså ikke anbefalet det bedste produkt, men det produkt der tilbyder den højeste kommision til hjemmesideejerne.

Selv om levegrundlaget for Liftmore.dk også er affiliate marketing, er vi hudløst ærlige: f.eks. at 80% af dem der træner, ikke behøver proteinpulver og sagtens kan få deres proteinbehov dækket gennem en proteinrig kost.

Ligeledes er vi ikke tøvende ved at henvise til produkter, som vi ikke nødvendigvis får kommision for, hvis vi oprigtigt mener, at det produkt er bedre end et produkt, vi måtte få kommision for at henvise folk til.

At vi er 100% ærlige tror vi på lang sigt skaber den nødvendige troværdighed for Liftmore.

Personlige erfaringer

Alle skribenter på Liftmore.dk træner selv og har minimum trænet i halvandet år. På den måde kan vi komme med personlige erfaringer og perspektiver, som ikke nødvendigvis er tilfældet hos skribenter, der ikke selv har fingrene i mulden med det, de skriver om.

Kontakt

Du kan kontakte os i følgende kontaktformular.