Nutramino XL Chocolate er en særdeles populær proteinbar på tværs af fitnesscentre i Danmark. Det er ærgerligt, for proteinbaren er af ringe kvalitet, fyldt af sukker og man betaler overpris. Baren er desuden bundskraberen i vores store test af 19 forskellige proteinbarer. Læs vores fulde anmeldelse nedenfor.
Pris – Hvad koster Nutramino XL Chocolate?
Målt på stort set alle prisparametre er Nutramino XL Chocolate en dyr proteinbar. Særligt stykprisen, på 21,8 kroner, er meget over gennemsnittet for de 19 testede proteinbarer, som ligger på 15,19 kroner.
Næringsindhold – Kalorier, makronæringsfordeling og ingredienser
- Kalorier: 463 kcal
- Protein: 37 g
- Kostfibre: 2 g
- Sukker: 33 g
- Fedt: 10 g
Nutramino XL Chocolate er en kaloriebombe. Med sine 463 kalorier ligger den 36% over gennemsnittet for de 19 andre proteinbarers kalorieindhold. Sukkerindholdet er også ekstremt højt. Og sidst men ikke mindst er proteinindholdet lavt. Næringsindholdet viser med al tydelighed, at det her er en proteinbar af meget ringe kvalitet.
Smag – Hvilke smagsvarianter fås Nutramino XL Chocolate med?
Nutramino XL proteinbaren fås i tre smagsvarianter: Chocolate, Caramel og Peanut. Umiddelbart virker Chocolate smagsvarianten til at være den mest populære.
Alternativer til Nutramino XL Chocolate
Nutramino XL er alt i alt en proteinbar af meget ringe kvalitet. Derfor er det naturligvis oplagt at sammenligne den med andre proteinbarer. Testvinderen i vores test er Protein Cookie fra MyProtein. Den indeholder 320 kalorier, herunder 50% protein og kun 7,32% sukker. Derudover koster den kun 38 øre per protein. Sammenligner vi det med Nutramino XL, indeholder den 463 kalorier, herunder 37% protein og 33% sukker, og en pris per protein på 73 øre. En meget stor forskel i både næringsindhold og pris. Vores anbefaling er at købe Protein Cookie i stedet for Nutramino XL.
Samlet vurdering
Nutramino XL minder mest om en chokoladebar end en egentlig proteinbar. Det er efter vores mening meget ærgerligt, at Nutramino XL er så populær en proteinbar, der bliver solgt i de fleste fitnesscentre, for det giver også andre proteinbarer et blakket ry. Myten om at “man ligeså godt kan spise en chokoladebar end en proteinbar” kommer jo ikke ud af ingenting.
Vi vil på det kraftigste fraråde Nutramino XL. Det er kort sagt en overprissat chokoladebar