Forside > Kost > Muskelopbygning under 18 år – Træn, og bliv større som 15-17-årig

Muskelopbygning under 18 år – Træn, og bliv større som 15-17-årig

Det er mit indtryk, at der er mange unge under 18 gerne vil begynde at træne og øge muskelmassen. Der findes ikke meget information derude om muskelopbygning for mindreårige, og derfor er denne her guide dedikeret til jer.

Er det usundt at vægtløfte under 18?

Der har længe floreret myter om, at det er usundt og sågar skadeligt at træne med (tunge) vægte, når man er under 18. Heldigvis er disse myter blevet afkræftet af utallige videnskabelige studier. Det er således ikke skadeligt for kroppen, hverken på kort eller lang sigt, at dyrke vægtløft, når man er under 18.

En ting, man dog skal være opmærksom på uanset alder, er, at man udfører sine løft korrekt teknisk. Hvis du f.eks. dødløfter med slap ryg, kan det godt føre til rygsmerter på længere sigt. Det kan være en fordel at se videoer om, hvordan den rette teknik ser ud for den øvelse, man bruger. Videoerne fra Maxer.dk kan anbefales i den forbindelse.

Tre trin: Sådan kommer du enkelt i gang med muskelopbygning under 18

Som alt andet her i livet, er det vigtigt, man starter enkelt ud, når man begynder at træne. Hvis man springer ud i komplekse træningsprogrammer, kostplaner osv., bliver det ofte uoverskueligt. Her er tre enkle trin til at komme i gang.

1: Følg et træningsprogram

I stedet for at man træner vilkårlige øvelser, er det vigtigt, at man får struktur på træningen. I den forbindelse kan jeg varmt anbefale træningsprogrammerne fra Bodylab.dk her. Der kan du vælge, om du vil træne 3, 4 eller 5 gange om ugen.

2: Spis nok – og spis så lidt mere

Lad være med at overkomplicere din kost med kostplaner i første omgang. Sørg blot for, at du spiser meget – mere, end hvad du tænker, du har brug for. Årsagen til det er, at du skal være i et kalorieoverskud for at øge muskelmassen. Når man er i kalorieoverskud, spiser man mere, end hvad kroppen har brug for for at bevare vægten. Det er netop, hvad man har brug for, hvis man vil øge muskelmassen.

Du behøver heller ikke i første omgang bruge din energi på, hvad du spiser. Hvis du spiser nok, kan du koncentrere dig om at spise med den rigtige makrofordeling senere. Du kan bruge vores kalorieberegner til at se, hvor mange kalorier du har brug for.

3: Kosttilskud

I første omgang behøver du ikke købe alverden kosttilskud. Strengt taget har du kun brug for ét kosttilskud: kreatin. En af årsagerne til det er, at man ikke som sådan kan få nok kreatin gennem en sund og varieret kost. En anden årsag er, at man kan forvente en fremgang i muskelmassen på 20-30%. Det vil sige, at hvis du 1 kg muskelmasse på, kan du forvente yderligere 200-300 gram muskelmasse pga. kreatinen. Du kan læse vores fulde guide om kreatin her.

Anbefalingsværdige videoer om træning under 18

Udover Maxer.dk’s videoerguides til øvelser generelt, følger her en anden god video. Jeg har altid været begejstret for Buff Dudes videoer (selvom han fra tid til anden kan blive lidt for meget). Denne her video er især god, fordi han instruerer en ung nybegynder i de enkle, basale øvelser.

Fitnesscenter under 18

Desværre forholder det sig sådan, at mange fitnesscentre ikke tillader medlemmer under 15. Er du til gengæld fyldt 15 er det muligt at blive medlem af både Fitness World og Fitness DK, så længe dine forældre er med dig ved oprettelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *