Forside > Kosttilskud > Proteinpulver test: De 7 bedste proteinpulvere til muskelopbygning

Proteinpulver test: De 7 bedste proteinpulvere til muskelopbygning

Hvis du træner for at øge muskelmassen, skal du ideelt set bruge 1,5-1,8 g protein per kg kropsvægt. Men det er ikke lige nemt for alle at få det nødvendige proteinindtag i løbet af dagen, og her kan proteinpulver være særdeles behjælpeligt. Men kvaliteten i proteinpulver svinger meget: af de 7 proteinpulvere vi har testet svinger proteinindholdet mellem 71% og 90%.

Vi har analyseret og testet de populæreste proteinpulvere, der findes på markedet, og fundet de bedste.

Sådan testede vi

Når man tester proteinpulver, er der mange parametre man kan kigge på. Det, vi til gengæld ikke har taget hensyn til i denne test, er smagen i proteinpulveret. Hvorfor? Fordi smag er en subjektiv sag og altid vil variere fra person til person. Til gengæld har vi kigget på følgende parametre:

  • Kiloprisen
  • Prisen per gram protein: med andre ord hvor meget protein man får for pengene.
  • Proteinindhold: bør naturligvis være så højt som muligt.
  • Kulhydrater (herunder sukker): ingen af de testede proteinpulvere har fået tilsat sukker – til gengæld indeholder de laktose (mælkesukker) hvis indhold helst bør være så lavt som muligt.
  • Fedt (herunder mættede fedtsyrer): bør også være så lavt som muligt.
  • BCAA: branched-chain amino acids – også kendt som forgrenede aminosyrer – består af de tre forgrenede aminosyrer L-leucin, L-valin og L-isoleucin. Disse aminosyrer er blandt de 9 essentielle aminosyrer, der ikke kan produceres af den menneskelige krop. Indholdet af BCAA bør være så højt som muligt i proteinpulveret.

Med en afvejning af ovenstående har vi fundet de bedste proteinpulvere. God fornøjelse.

1: Testvinder Bodylab Whey 100 er bedste overall proteinpulver

  • Kilopris: 169,-
  • Kalorier: 400 kcal
  • Pris / g protein: 21,7 øre
  • Protein: 78 g
  • Sukker: 4 g
  • Mættet fedt: 2,5 g
  • BCAA: 22,9 g

Målt på alle parametre er Bodylab Whey 100 den bedste proteinpulver. Proteinindholdet er højt, sukker- og fedtindholdet er lavt ligesom indholdet af BCAA er et af de højeste for proteinpulvere i denne test. Derudover er det også en økonomisk proteinpulver, da prisen per gram protein kun ligger på 0,21 kroner – man får med andre ord meget protein for pengene. Læs vores fulde anmeldelse af Bodylab Whey 100 her.

Forhandler Pris Læs mere
Bodylab 169,00 DKK Til forhandler

2: MyProtein Impact Whey er den billigste proteinpulver

  • Kilopris: 108,-
  • Kalorier: 412 kcal
  • Pris / gram protein: 13,2 øre
  • Protein: 82 g
  • Sukker: 4 g
  • Mættet fedt: 5 g
  • BCAA: 22,9 g

Proteinpulveret Impact Whey fra MyProtein er ifølge MyProtein selv “Europas bedst sælgende whey proteinpulver”, og det er måske ikke uden grund. Det er en særdeles prisvenlig proteinpulver, hvor prisen per gram protein kun koster 13,2 øre – til sammenligning koster et gram protein i den dyreste proteinpulver i denne test 28,6 øre. Proteinindholdet er højt, sukker- og fedtindholdet er lavt og BCAA-indholdet er blandt de højeste. Læs også den fulde anmeldelse af MyProtein Impact Whey Protein.

Forhandler Pris Læs mere
Myprotein.dk 108,00 DKK Til forhandler

3: LinusPro Whey 100 er en rimelig proteinpulver

  • Kilopris: 199,-
  • Kalorier: 394 kcal
  • Pris / gram protein: 26,2 øre
  • Protein: 76 g
  • Sukker: 6 g
  • Mættet fedt: 3,6 g
  • BCAA: 22,3 g

LinusPro Whey 100 hamler næppe op med de to ovenstående proteinpulvere, men ikke desto mindre er det en proteinpulver, der er langt bedre end de mange andre dårlige proteinpulvere, der findes på markedet. Vores eneste markante anke mod LinusPro Whey 100 er den høje pris per gram protein på hele 26,2 øre. Sammenlignet med den mest prisvenlige proteinpulver, MyProtein Impact Whey, er det lige før man betaler overpris. Læs også den fulde anmeldelse af LinusPro Whey 100.

Forhandler Pris Læs mere
Linuspro.dk 199,00 DKK Til forhandler

4: Suveræne Bodylab Whey 100 Extra Pure med det højeste proteinindhold

  • Kilopris: 249,-
  • Kalorier: 380 kcal
  • Pris / gram protein: 27,7 øre
  • Protein: 90 g
  • Sukker: 2 g
  • Mættet fedt: 0,6 g
  • BCAA: 22,9 g

Suveræne – men dyre – Bodylab Whey 100 Extra Pure er den proteinpulver i denne test med det højeste proteinindhold på hele 90%. Ligeledes er sukker- og fedtindholdet meget lavt og BCAA-indholdet højt. Til gengæld betaler man også i den grad for kvaliteten med en kilopris på 249,- kroner, hvor kiloprisen til sammenligning for f.eks. MyProtein Impact Protein ligger på 108,- kroner. Læs hele anmeldelsen af Bodylab Whey 100 Extra Pure her.

Forhandler Pris Læs mere
Bodylab 249,00 DKK Til forhandler

5: Bulk Powder Pure Whey

  • Kilopris: 178,-
  • Kalorier: 436 kcal
  • Pris / gram protein: 23 øre
  • Protein: 77,3 g
  • Sukker: 10 g
  • Mættet fedt: 5 g
  • BCAA: 17,7 g

Bulk Powder Pure Whey er en middelmådig proteinpulver. Proteinindholdet er forholdsvis lavt, og sukker- og fedtindholdet er forholdsvis højt. Mens alle de andre testede proteinpulveres BCAA-indhold ligger på minimum 22% og derover, er Bulk Powder Pure Wheys BCAA-indhold på kun 17,7%. Læs mere om Bulk Powder Pure Whey.

Forhandler Pris Læs mere
Bulkpowders.dk 89,00 DKK Til forhandler

6: LinusPro Whey ISO

  • Kilopris: 249,-
  • Kalorier: 374 kcal
  • Pris / gram protein: 28,6 øre
  • Protein: 87 g
  • Sukker: 1,5 g
  • Mættet fedt: 0,8 g
  • BCAA: 22,7 g

LinusPro har også lavet en isolat valle proteinpulver ved navn LinusPro Whey ISO. Selvom protein- og BCAA-indholdet er højt og sukker- og fedtindholdet er lavt for denne proteinpulver, er den for dyr til at den kan anbefales. Man betaler for meget per gram protein. Læs hele anmeldelsen af LinusPro Whey ISO.

Forhandler Pris Læs mere
Linuspro.dk 249,00 DKK Til forhandler

7: Nutramino Protein er bundskraberen

  • Kilopris: 161,-
  • Kalorier: 402 kcal
  • Pris / g protein: 22,6 øre
  • Protein: 71 g
  • Sukker: 7,8 g
  • Mættet fedt: 3,9 g
  • BCAA: Ikke oplyst

At vi har inkluderet Nutramino Protein i denne test skal ikke ses som en anbefaling af produktet men snarere et eksempel på, hvordan en ringe proteinpulver ser ud. Sukkerindholdet er højt og proteinindholdet er lavt. Og at indholdet af L-leucin, L-valin og L-isoleucin (BCAA) slet ikke er oplyst er i den grad en indikation for proteinpulverets ringe kvalitet. Læs hele den hudærlige anmeldelse af Nutramino Protein.

Forhandler Pris Læs mere
Bodyman.dk 289,00 DKK Til forhandler

Hvor meget proteinpulver skal man indtage for muskelopbygning?

Et anerkendt videnskabeligt studie anbefaler, at man indtager 1,5-1,8 gram protein per kg kropsvægt, hvis du regelmæssigt træner hård styrketræning. Vejer man således 85 kg, skal man indtage mellem 127,5-153 gram protein om dagen. Det kan være svært at få al den protein man skal bruge, og her kan en proteinshake på 30 gram om dagen hjælpe.

Man kan selvfølgelig også få sit proteinbehov dækket gennem almindelig, proteinrig kost, men det er sjældent særlig spændende, og det er ikke alle der alligevel kan nå at få dækket hele deres proteinbehov i løbet af en dag.

Hvad er proteinpulver?

Helt grundlæggende findes der to former for proteinpulver: vegetabilsk proteinpulver (udvundet fra eksempelvis sojabønner og ris) og animalsk proteinpulver (udvundet af komælk – også kendt som valleprotein). Valle proteinpulver er ubetinget den bedste og mest populære proteinpulver, hvorfor det også kun er proteinpulver fra valleprotein, vi har inkluderet i denne test (over 90% af den proteinpulver der forbruges er fra valleprotein). Årsagen er flere:

  • Valleprotein er det hurtigst optagelige protein. Der går under 90 minutter fra indtagelse til at man kan registrere en øget aminosyrekoncentration.
  • Proteinpulver fra valleprotein er typisk det billigste proteinpulver
  • Valleprotein optages bedst i kroppen, og du får således mest protein for pengene

Udløbsdato på proteinpulver – Hvor lang tid kan proteinpulver holde sig?

Udløbsdatoen på proteinpulver er, som alle andre udløbsdatoer, vejledende, og at dit proteinpulver har overskredet udløbsdatoen betyder ikke, at den ikke kan bruges længere. Du kan teste, om din proteinpulver stadig er frisk ved at:

  • Lugte til proteinpulveret
  • Se, om pulveret er klumpet sammen

Hvis proteinpulveret lugter dårligt og er klumpet sammen, bør du skaffe dig af med det. At det er klumpet sammen er et tegn på, at det har suget fugt til sig, og det giver gode vækstbetingelser for mikroorganismer som mug og skimmel. I så fald bør du skaffe dig af med pulveret.

Opblanding – Bør man blande proteinpulver med vand, mælk eller juice?

Om du skal blande din proteinpulver med vand, mælk, juice eller noget helt tredje er dels en smagssag, dels et spørgsmål om dine mål. Det kan være fornuftigt at blande proteinpulveret med mælk, hvis du prøver at tage på i muskelmasse. Omvendt bør du nok blande din proteinpulver med vand, hvis du forsøger at tabe dig (ved at begrænse kalorieindtaget så meget som muligt). Er du på udkig efter nogle hurtige kulhydrater (eksempelvis efter træning), kan det for nogle give mening med juice. Det er dog generelt ikke noget vi vil anbefale, da juice har et højt sukkerindhold.

Vægttab og proteinpulver – Tager man på af proteinpulver?

Mange går i disse kulhydratforskrækkede tider med opfattelsen af, at protein (herunder proteinpulver) er godt under et vægttab. Det er noget mere kompliceret end som så. Vægttab handler grundlæggende om én ting: at være i kalorieunderskud. Hvis du spiser mindre end hvad kroppen har brug for for at vedligeholde vægten, taber du dig. Proteinpulver kan således i teorien fede, hvis du i forvejen er kalorieoverskud.

Proteinpulver og et højt proteinindtag er til gengæld godt til at bevare muskelmasse. Det forholder sig nemlig sådan, at man potentielt kan tabe meget muskelmasse under et vægttab, hvis man ikke giver kroppen de bedste muskelbevarende betingelser: masser protein i en ellers sund kost, tunge løft og nok søvn. Har du således i forvejen opbygget muskelmasse under et bulk, giver det rigtig god mening at drikke proteinshakes under et vægttab/cut. Læs mere om proteinpulver og vægttab i vores guide.

Proteinpulver til kvinder – Findes der proteinpulver til kvinder?

Mange kvinder går med den forkerte opfattelse, at det kan gøre dem store og maskuline, hvis de styrketræner og tager proteinpulver. Intet kunne være så langt fra sandheden. Den eneste marginale forskel mellem kvinder og mænd er, at kvinder har brug for en anelse mindre protein – ca. 1,5 gram protein per kg kropsvægt. Vejer du således 70 kg som kvinde, har du brug for 105 gram protein om dagen. Men ellers forholder det sig ens mellem mænd og kvinder. Og man bliver ikke pludselig en kvindelig bodybuilder, blot fordi man styrketræner et par gange om ugen og tager en proteinshake om dagen.

Det betyder også, at der ikke findes proteinpulver specielt egnet til kvinder. Jo, noget proteinpulver kan måske være markedsført for kvinder. Men det er ikke anerledes. Hvis du som kvinde derfor vil igang med styrketræning, anbefaler vi Bodylab Whey 100 proteinpulveret eller Bodylab Whey 100 Extra Pure, hvis du vil have mindre sukker. Læs også hele vores guide til proteinpulver til kvinder.

Proteinbarer i stedet for proteinpulver?

Mange foretrækker ganske forståeligt at udskifte sin proteinpulver med proteinbarer fra tid til anden. Det kan også blive meget ensformigt at drikke den samme proteinpulver hver dag, og man får ikke den samme tilfredsstillelse ved at drikke sine kalorier som ved at spise dem.

Til gengæld er proteinbarer typisk en anelse dyrere end proteinpulver, når man måler på pris per gram protein. Prisen per gram protein hos testvinderen, Bodylab Whey 100, er 21,7 øre. Omvendt er prisen per gram protein hos testvinderen i vores test af proteinbarer, MyProtein Protein Cookie, 38 øre. Du sparer således mere ved at drikke proteinpulver, men proteinbarer kan også være særdeles lækre.

Har proteinpulver bivirkninger?

Proteinpulver har ingen bivirkninger udover en minimal risiko for akne, hvis du i forvejen har problemer med akne. Hvis du vil være på den helt sikre side i forhold til bivirkninger, kan du eventuelt købe proteinpulver godkendt af Fødevarerstyrelsen. Læs mere om proteinpulvers bivirkninger i vores proteinpulver guide.

Akne og proteinpulver – giver proteinpulver uren hud?

Selv om akne som resultat af proteinpulver er et sjældent fænomen, kan nogle mennesker godt opleve problemer med akne, efter de er begyndt på valle proteinpulver. I så fald kan det anbefales at prøve proteinpulver udvundet fra andre proteinkilder såsom sojabønner, ris eller noget helt tredje.

Behøver man at spise proteinpulver for at tage på i muskelmasse?

Nej, man behøver ikke proteinpulver for at tage på i muskelmasse. Man skal bare huske at få dækket sit daglige proteinbehov på mellem 1,5-1,8 gram protein per kg kropsvægt. Det kan f.eks. være gennem kød, mælk, fjerkræ og fisk. Til gengæld, hvis man har svært ved at få dækket sit daglige proteinbehov, kan proteinpulver som supplement til kosten være ganske udmærket. Derudover foretrækker de fleste også blot at medbringe sin shake med proteinpulver i fitnesscenteret i stedet for f.eks. at skulle tyre en ildelugtende dåse tun ned.

Kan man få proteinpulver uden sukker?

Det er vigtigt først at notere sig, at det er de færreste proteinpulvere (og ingen af dem inkluderet i denne test), der har tilsat sukker. Men alligevel kan man ikke købe valle proteinpulver 100% uden sukker. Hvorfor? Fordi valle proteinpulver er fremstillet af komælk, som indeholder laktose (mælkesukker). Producenterne kan med komplekse diverse filtreringer og kemiske processer filtrere så meget laktose og fedt fra, men man vil ikke kunne få det 100% uden sukker. Hvis du vil have en proteinpulver med så lavt sukkerindhold som muligt, kan Bodylab Whey Extra Pure anbefales, som kun indeholder 2% sukker.

Alternativer til proteinpulver

Proteinpulver er faktisk billigt, når man måler på pris per gram protein. Ikke desto mindre kan man af forskellige årsager foretrække at få sin protein gennem rigtig kost end pulver. Hvis det er tilfældet kan nogle alternativer til proteinpulver være: tun i vand, grønne linser, hakket oksekød 8-12%, æg eller kyllingebrystfilet. Vi har samlet en hel liste med billige proteinkilder, hvor du kan se alle de billige proteinkilder.

Giv indlægget en rating
Antal ratings: 0 Gennemsnit: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *